Da det er et eventyr hvor der allerede er et dansk navn er det hermed titlen, ellers hed den Puss 'n Boots på engelsk eller den længere The Wonderful World of Puss 'n Boots, Nagagutsu o Haita Neko på japansk og siden jeg ved den her anime kom på svensk så Mästerkatten i Stövlar
Ja det er historien om møllerens yngste søn og katten. Et fransk eventyr fra 1697 af Charles Perrault men vi kender nok mest brødrene Grimm's version her i landet.
Når man i dag ser Toei Animation logoet er det en kat med en hat på, og filmen fik adskillige fortsættelser, så den har betydet meget for studiet.
Af andre senere store animatorer var der Yasuo Otsuka, som før sin animatorkarriere arbejdede som noget der nok vil svare til narkobetjent, han var en slags mentor for Miyazaki og Isao Takahata. Ægteparret
Filmen tager sig en del friheder i forhold til originale historie, men nok ikke så mange som en amerikansk version med Antonio Banderas som katten der leger pseudo Zorro.
Filmen starter med at katten Pero (efter Charles Perrault) bliver dømt til døden af en ond kattekonge og hans håndlangere, fordi han befriede musene, han vælger naturligvis at flygte og ender naturligvis hos den unge Pierre. Egentlig gider jeg ikke komme med et synops. Det er Den Bestøvlede Kat møder Den Røde Pimpernel med en meget eventyrlysten syngende kat.
Personligt mener jeg ikke den her film er tidsløs, den har haft sin besøgstid som klassiker. Men jeg mener naturligvis også der kun har været et studie der rigtigt har kunne lavet tidsløse animerede musicals og den er ikke japansk.
Men jeg tror egentlig godt børn nu om dage ville kunne lide filmen, for den er ikke dum og taler ikke ned til børn som dårlige børnefilm gør. Det er heller ikke fordi den er grim tegnet heller, den er vel næsten på niveau med de franske Asterix film der kom i samme periode. Tempoet er vel også nogenlunde ok, hvilket faktisk kan være et stort problem med ting der bare er 15 år gamle.
Men det klikker bare ikke for mig. For rigtigt at skal kunne værdsætte den her skal man nok have oplevet den som barn, og jeg har intet nostalgisk forhold til den. Det her er heller ikke filmen man skal se for at opleve tidlig Miyazaki animation, for jeg synes ikke rigtigt det skinner igennem her.
Når man i dag ser Toei Animation logoet er det en kat med en hat på, og filmen fik adskillige fortsættelser, så den har betydet meget for studiet.
Kimio Yabuki instruerede, hans senere værker er ikke særligt kendte her i vesten.
Hayao Miyazaki var key animator i en af sine sidste projekter for studiet (inden han kom over på Mushi for at lave en Mumi serie de havde overtaget fra TMS fordi de lavede den for voldelig, han lavede så beslutningen om at putte kampvogne ind i serien så tjaa). Han lavede også en manga som reklame til filmen.Af andre senere store animatorer var der Yasuo Otsuka, som før sin animatorkarriere arbejdede som noget der nok vil svare til narkobetjent, han var en slags mentor for Miyazaki og Isao Takahata. Ægteparret
Reiko Okuyama og Yoichi Kotabe var også blandt animatorerne, Kotabe er nok i dag mest kendt for at designe ting for Nintendo, med en lang række kendte titler bag sig.
Filmen tager sig en del friheder i forhold til originale historie, men nok ikke så mange som en amerikansk version med Antonio Banderas som katten der leger pseudo Zorro.
Filmen starter med at katten Pero (efter Charles Perrault) bliver dømt til døden af en ond kattekonge og hans håndlangere, fordi han befriede musene, han vælger naturligvis at flygte og ender naturligvis hos den unge Pierre. Egentlig gider jeg ikke komme med et synops. Det er Den Bestøvlede Kat møder Den Røde Pimpernel med en meget eventyrlysten syngende kat.
Men jeg tror egentlig godt børn nu om dage ville kunne lide filmen, for den er ikke dum og taler ikke ned til børn som dårlige børnefilm gør. Det er heller ikke fordi den er grim tegnet heller, den er vel næsten på niveau med de franske Asterix film der kom i samme periode. Tempoet er vel også nogenlunde ok, hvilket faktisk kan være et stort problem med ting der bare er 15 år gamle.
Men det klikker bare ikke for mig. For rigtigt at skal kunne værdsætte den her skal man nok have oplevet den som barn, og jeg har intet nostalgisk forhold til den. Det her er heller ikke filmen man skal se for at opleve tidlig Miyazaki animation, for jeg synes ikke rigtigt det skinner igennem her.
Den anime jeg burde havde skrevet om er Sazae-san, den har kørt lige siden 1969 på japansk tv, fratrækker man sæbe-operaer er det den fictions-serie med flest afsnit i verden med omkring 7000 afsnit lige nu, Simpsons er en årsunge fra 1989 med 530 afsnit til sammenligning.
Den har seertal på 15-20% af alle aktive seere hver uge, og den er dybest set en serie om en ganske typisk japansk familie. Den kan måske sammenlignes med den amerikanske stribe med Blondie og Busser og så alligevel ikke helt.
Nu er det bare det at den ikke tiltaler vestlige animefans, den ligger fra langt væk fra hvad de kender som anime og dermed umulig at fremskaffe med undertekster til, og jeg kan jo ikke skrive om ting jeg ikke kan se.
I 1969 kom også One Thousand and One Arabian Nights, den første film i Tezuka's Animerama serie som havde et erotisk tema.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar