5 glemte vestlige film adaptationer af manga og anime

Jeg har kigget lidt på vestlige versioner af anime og manga, og har fundet 5 live action film, som de fleste fans ikke anede eksisterede. Disclaimer, det er måske ikke dem alle, der vil blive betragtet som gode film i klassisk forstand, men det betyder ikke, at man så kan sige at de projekter Hollywood har på tegnebrættet nu vil blive dårlige.

Fist of the North Star

I 1979 udkom den dystopiske australske lavbudget film, Mad Max, der blev et gigantisk hit over det meste af verden, den fik adskillige efterfølgere, og filmens hovedrolle, Mel Gibson, blev en verdensstjerne. Den var, sammen med kampsportsfilm, inspirationen til Fist of the North Star, som startede som manga i 1983, og fik en anime i 1984. Den serie blev en legende i sig selv. Så en vestlig film over den måtte jo blive en populær i hele verden, og ville kunne samle fans af kampsport, Mad Max og Fist of the North Star! Den fik et budget på 6.7 mio $ hvilket måske ikke var prangende, men til sammenligning kostede Pulp Fiction 8 mio, og Desperado 7 mio. Nu havde man så ikke Tarantino eller Rodriguez til at instruere, men Tony Randel, som mest er kendt for at være en instruktør man satte til at instruere fortsættelser til horrorfilm.
Denne film fik aldrig en biograf-premiere, men kom direkte på video, og det var måske også godt nok, for jeg husker den som noget værre bras, og Rotten Tomatoes har den på 27% . Forsøget med at gengive samme effekter, som i en overdreven tegneserie, der faktisk var beregnet mest til børn, var i bedste fald ret kiksede i denne film. De storslåede kampe, mange folk husker fra anime-versionen lignede til gengæld noget en 5. klasse kunne lave mere cool. Man skal virkelig være stor genrefan og elske dårlige film for at se denne film, så bare lad være.

Lady Oscar

The Rose of Versailles er en af de største shoujo manga klassikere overhovedet, og anime-versionen, der udkom i 1979, gik også sin sejrsgang over resten af verden. Også i 1979 tænkte de, hvad nu hvis vi laver en rigtig biograf film, og naturligvis skal vi have nogle franskmænd til at lave den, for det er jo en fransk historie, men den skal laves på engelsk, så folk i hele verden kan se den. Hvilket naturligvis var et stort sats, eftersom den ikke var udkommet i vesten endnu, så den blev oversat til engelsk kun til filmholdet. En officiel udgivelse på engelsk måtte vente 4 år mere.
Filmen er instrueret af Jacques Demy, som måske nok hører under Den Ny Bølge af instruktører, men som bestemt ikke hører under de mest spændende instruktører i perioden. Hans eftermæle er mest at være en ok instruktør der lavede lidt anonyme film, og sådan nogle er der jo mange af. Samme indtryk har nettet af denne film, og alt der står på nettet er sandt!
Jeg tror den eneste mulighed for at se denne film i dag er at finde en fransk forhandler og så købe et dyrt bokssæt med instruktørens film, eller finde den i Japan, hvor denne film sikkert koster det samme som hele det franske bokssæt, eller skaffe en af de forskellige sydeuropæiske dubbede versioner (eller se den i forfærdelig kvalitet på Youtube, men det vil jeg ikke udsætte mig selv for), så jeg har faktisk aldrig fået den set, og det gør nok heller ikke så meget.

G-Saviour

Gundam er en af de største franchises overhovedet i Japan. Men USA er ikke Japan, og på trods af nogle af seriene faktisk var rimelig populære i staterne, så var det langtfra samme legendariske status, som Gundam havde nydt på hjemmemarkedet i 20 år. Så Bandai fik i år 2000, som en del af deres jubilæum, produceret en live action tv-film på engelsk. Det var meget normalt at optage amerikanske serier i Canada på det tidspunkt, for at spare penge. Det valgte man også at gøre med Gundam, naturligvis med instruktør og skuespillere, der også mest var kendt for arbejde på tv-serier. Wikipedia påstår filmen kostede 10 mio dollars, men det tror jeg simpelthen ikke på, da det ville nok til at lave en ½ sæson af Babylon 5, som ikke virker til at have en meget lavere produktionsværdi end denne film, som endda var nødt til at bruge uniformer fra Starship Troopers for at spare penge.
Wing Commander filmen fra 1999, der på mange måder kan sammenlignes med denne film, og som havde et 3 gange så højst budget som G-Saviour, og havde Freddie Prinze Jr. og Matthew Lillard i hovedrollerne, er ifølge IMDB's brugere en dårligere film end denne Gundam, men det er stadig bedre at være kendt som en forfærdelig film, end slet ikke at være kendt! Selv Gundam fans holder sig i dag langt væk fra denne film, og det forstår jeg udmærket godt. Jeg tror faktisk den ville kunne have fungeret som en tv-serie, af den type space opera man lavede på det tidspunkt, men som enkeltstående film gav den ikke rigtigt noget mening.

Quartier lointain

En fransk/tysk/belgisk/luxembourgsk koproduktion i 2010, over Jiro Taniguchi's manga Min Fjerne Barndomsby. Taniguchi er kendt for at skrive universelle historier, som har et langt bredere publikum end typisk manga, og da han jo er meget populær blandt læserne i de tegneserieglade fransktalende lande, giver det egentligt meget mening at denne historie om en mand, der efter et besøg ved sin mors grav i barndomsbyen, pludselig vågner op som 14 årig i 1960'erne, fik en fransktalende film. Nu har jeg ikke set filmen, da jeg ikke tror den eksistere med forståelige undertekster. Men ud fra hvad nettet siger, så er den selv om den ikke kan leve op til den prisvindende manga, så er filmen en god oplevelse i sig selv, uden at være prangende.

The Guyver

Denne amerikanske film fra 1991, var baseret på en manga fra 1980'erne, der hed Bio Booster Armor Guyver, og som den titel antyder handler det om en biodragt. I Japan laver man billige tv-serier med kostumerede helte, som Karmen Rider, Ultraman og Super Sentai, en genre man kalder tokusatsu. Guyver var meget inspireret af de serier, og også derfor jeg ikke vil kritisere denne film, selv om den på mange måder er noget billigt bras, som lyver om hvem der har hovedrollen, for den er jo netop en billig tokusatsu-film, instruktøren har jo netop respekteret værket og lavet en respektfuld amerikansk version af det. I USA fik den faktisk biograf-premiere, og var populær nok til at få et fortsættelse. Her i landet måtte vi dog nøjes med den på video, under navnet Mutronics. Jeg har set filmen en gang for længe siden, og det interessante var nok instruktøren faktisk er ret god til at lave kostumer, men det overbeviser nok ikke mange om at de skal se filmen for, så spring bare denne film over.