onsdag den 24. december 2014

Top 10 over anime-serier i første halvdel af tierne Del 2

Så er det til mine egne 5 favoritter fra første del af årtiet, det var et svært valg for der var egentlig en del serier, som jeg godt kunne lide. Første del kan stadig læses HER, og næste gang er det den store finale hvor jeg bringer listen over de mest populære anime blandt folk der svarede tilbage.

lørdag den 20. december 2014

Top 10 over anime-serier i første halvdel af tierne del 1


Et halvt årti er gået, og derfor tænkte jeg at det er tid til at se tilbage på mine favorit-anime for perioden. For at det ikke skal være alt for meget tekst at læse på en gang, og fordi det tager ret lang tid at skrive, har jeg delt det op i 3. indlæg over julen, så har folk også noget at bedrive tiden med.
Første indlæg som i læser lige nu, er 6-10 på min egen personlige top 10 over anime-serier fra 2010-14. næste gang kommer så de 5 øverste. Jeg har spurgt folk forskellige steder på nettet hvilke anime fra perioden de bedst kunne lide, så 3 og sidste indlæg bliver listen over de mest populære anime fra første del af årtiet, fra de danske animefans der svarede tilbage.

Det var egentlig også planen at jeg ville have lavet en topliste over de anime-film fra perioden jeg synes er bedst, men det er faktisk ret svært at lave sådan en liste, for der kan godt gå op til et år inden en anime-film kommer på bluray i Japan, og hvis det ikke er Ghibli, så er der naturligvis ikke engelske undertekster, og så kan man igen vente op til et år igen for at de kommer på et forståeligt sprog, så jeg valgte kun at fokusere på serier denne gang.

fredag den 12. december 2014

Macross Frontier - animeklassikeren, 2008

Gorgeous, delicious, deculture! 


For at fejre 25 års jubilæet for Super Dimension Fortress Macross, annoncerede man en helt ny serie på 25 episoder i 2008, som foregår 47 år efter originalen. Persongalleriet er helt nyt, og den kan uden problemer ses af folk der ikke har set Macross før. Men den har de samme temaer der gjorde Macross til en legende. Kærlighed, popmusik, og brutale overdådige kampe i rummet imod alle odds, imens man mister sine nærmeste til en langt stærkere fjende.
Mange folk tror at sagaen om Macross sluttede sammen med Robotech, men heldigvis har der været adskillige serier, film og OVA gennem årene, desværre har det ikke været det hele, der er kommet til vesten, på grund af stridigheder om rettighederne. Macross Frontier er af de titler der aldrig officielt er kommet på vestlige breddegrader, hvilket er en stor skam for det er nok den der minder mest om den originale serie.

mandag den 17. november 2014

Nisekoi

Omkring årtusindeskiftet, da late night anime stadig var en ret ny ting, og ikke havde overtaget markedet totalt, fik anime-versionen af Love Hina premiere. Den tog harem-komedie genren, der på det tidspunkt nok mest var kendt fra Tenchi Muyo og især Rumiko Takahashi serierne, rystede posen med troper, og lavede en ny moderne version af harem-genren. Den blev så populær at man stadigvæk den dag i dag opbygger det meste harem på samme måde med mere eller mindre held.

Det kæmpe manga-magasin Weekly Shounen Jump, der er mest kendt for kamp-serier, har de senere år forsøgt at fastholde deres relevans hos læserne ved at satse på alt andet end netop kamp-serier, og med den intro jeg skrev kan i jo næsten godt gætte at en af de ting de har satset på er netop harem, nemlig serien Nisekoi (som vel kan oversættes til falsk romance) der startede som manga tegnet af manga-ka Naoshi Komi i 2011. Naturligvis er dette en anime-blog så jeg skriver så ikke om mangaen, men til gengæld første sæson af anime-versionen, der startede i januar i år og var på 20 episoder

onsdag den 12. november 2014

elmAnime har brug for dine meninger!

Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg gerne vil have noget respons fra dig som læser. Jeg får nemlig praktisk talt ingen reaktioner fra folk på denne blog. Jeg ved ikke hvilke typer indlæg i kan lide at læse og hvad i ikke kan lide. Synes i de enkelte indlæg skal være kortere eller længere?  Kan i bedst lide at læse om klassiske anime, de ukendte, eller de nyeste? Har i forslag til emner i gerne vil have jeg tager op? Hvilken måde at præsentere den kommende sæson på foretrækker i? Hvad vil i gerne læse om?

Mit udgangspunkt for at skrive om anime er jo hvad jeg selv ser og mine tanker om emnet generelt. Men jeg ser jo ikke anime hele tiden, og det er ikke alt jeg ser hvor der reelt er noget at skrive om, så der kommer jo nogle pauser i skriveriet. For at afhjælpe det har jeg længe overvejet et projekt hvor ud over det jeg laver nu, tager en serie og går i dybden med den, hvor hver uge gennemgår og fortolker en episode af serien, det kan for eksempel være Utena eller Evangelion jeg gennemgår der, men om folk er interesseret i det aner jeg ikke, det er jo meget arbejde hvis ingen læse det. Jeg vil også gerne skrive mere om generelle emner om anime i stedet for at fokusere på en titel, men jeg har ikke selv nogle gode ideer for tiden, så kom endelig med forslag der også.

Alle forslag, feedback, ideer, tanker, ris og ros modtages gerne.
I kan skrive i kommentarfeltet herunder, på bloggens Facebook-side, på Twitter, eller på email.