Endnu en gang Tezuka, men denne gang er det i farver, det er nemlig den første tv anime i farver, de havde nemlig lært hos Disney at lave tegnefilm i farver siden starten på Astro Boy.
Der er en verden til forskel i animationen og fortællerstilen i perioden siden Astro Boy startede, det er blevet meget pænere og mere sammenhængene.
Den venter ikke til længere end startscenen med at kommentere hvide kolonister i Afrika, og for at gøre ondt være er de blandt andet repræsenteret ved en storvildtjæger, og naturligvis ligner jægeren den onde cirkusdirektør fra Astro Boy på en prik.
Jægeren er der for stoppe den store hvide løve der befrier dyr fra fangeskab, jaja vi har fattet det.
Heldigvis for historien og desværre for løven bliver han skudt og magen fanget og sendt på et skib gravid. Løvekillingen der naturligvis bliver født på skibet bliver navngivet Kimba og efter en belæring om sin fars idealer flygter han tilbage til Afrika for at følge sin skæbne.
Serien følger den unge Kimba eller Leo på japansk og hans eventyr mens han vokser op for at tage sin fars plads som dyrenes konge, har en klog mandril som rådgiver og en tåbelig fugl der ikke kan holde mund, mens de kæmper mod slemme hyæner der er ledet af en ond løve med et stort ar i ansigtet. Bortset fra ting så er mennesker en stor modstander i serien, og naturligvis er det hvide mennesker.
Et typisk afsnit kan være at Kimba lærer mennesker og dyr at leve sammen og tolerere hinanden, eller Kimba der lærer de andre dyr at man ikke skal spise de svage dyr og leve sammen i fred og fordragelighed. Egentlig forsøger Kimba generelt at lave et socialistisk Utopia for dyrene ved hjælp af menneskenes metoder. I et afsnit giver en tørke ham ideen til at lave et landbrugskollektiv så dyrene altid har mad, på trods af modstand fra mange af dyrene der ikke vil lave sådan noget menneskenoget.
Der hvor kæden springer for mig er allerede i episode 5, hvor Kimba tager på ferie i Paris sammen med sine menneskevenner for at opleve Verdensudstillingen og til sidst tager alle de andre dyr fra Afrika med og ser udstillingen, så ryger illusionen. Sidde og se en løvekilling skændes med sin værts kæreste om siddepladser på en fransk fortovscafe er er en meget mærkelig oplevelse.
Et stort tema i Tezuka's historier og både Astro Boy og Kimba er selvopofrelse og skæbne, hvor karakterer vælger at ofre sit eget liv for andre, hele deres eksistens og skæbne har ledt dem til et punkt hvor de kan ofre sig for at andre kan udfylde deres skæbne. Tezuka's inspiration kommer her fra fra buddhismen hvor det er en af de ypperste gerninger man kan gøre, bodhisattva eller på japansk bosatsu tror jeg nok det hedder. Kombineret med den japanske shintoisme, hvor kan alt have sjæle eller kami, også løver og robotter, er både Astro Boy og Kimba zen buddhistiske idealer. Tezuka's værker om Buddha og Phoenix hvor de budskaber står klarest er værker kendt langt uden for tegneseriekredse og blandt de mest mest velansete tegneserier overhovedet.
Det er vel nu jeg skal slutte af med kontroversen om Løvernes Konge.
Tezuka havde mødt Disney personligt året inden Kimba kom på tv til Verdensudstillingen i New York (ikke Paris, og så vidt vides var der ingen hvide løver til stede), hvor Disney roste Tezuka for Astro Boy, og hvor Tezuka fik tilladelse til at lave en Bambi manga, en historie der egentlig passer meget godt ind med hvad Tezuka ellers lavede, og som tidligere nævnt det var Disney animatorer som havde hjulpet dem så de overhovedet kunne lave farvetegnefilm til at begynde med.
Men det er sådan set bare en sidehistorie for de begyndte først at lave Løvernes Konge 20 år senere hvor både Disney og Tezuka var døde.
Min personlige mening om Disney har kopieret Kimba, nej det har de ikke, der er forskellene på handlingen og hvor de har fokus på historien alt for store, men de var inspireret af dens figurer og verden vil jeg mene (men hvis de indrømmede det skulle de sikkert betale royalty).
Ja navnet er næsten ens på Kimba og Simba, jeg er overbevist om at Kimba også skulle have hedet Simba, da det er swahili for løve, men det var sikkert lettere at få rettighederne til det andet navn dengang.
Claw og Scar er begge onde løver med ar og hyænefølge, inspirationen er der ja, men de udfylder ikke samme rolle i historien.
Hyænerne er sådan set både onde og komiske bifigurer, jo umiddelbart, men Disney har jo netop altid komiske bifigurer med, så lidt svært at sige hvor meget der er taget fra Kimba.
Vise rådgivende mandriller som bliver omtalt som bavianer, jo den kan de nok ikke helt løbe fra..
Siden ingen 1964 titler klarede at få sin egen side må jeg hellere skrive et par linjer om dem først. 1964 var jo året hvor OL var i Tokyo og jeg tror alle resurser blev brugt på det i stedet for tegnefilm, men der kom 3 serier og en Astro Boy film. En af serierne Zero Sen Hayato, handlede om en japansk pilot under 2. verdenskrig, hvilket var et emne man skulle være meget varsom med på det tidspunkt, selv i dag benægter nogle japanere visse ting angående krigen hvilket for nyligt betød at Barefoot Gen blev fjernet fra skoler i en japansk by.
1965 virker med nutidens øjne ikke til at have meget mindeværdig anime heller, det var naturligvis i rumalderen hvilket er synligt på serierne det år, med navne som Space Ace og Prince Planet.
Toei udgav af en film efter Disney formlen ved navn Gulliver's Travels Beyond the Moon, som nok mest er interessant fordi det var filmen hvor Hayao Miyazaki sådan rigtigt blev opdaget af Toei.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar