tirsdag den 25. marts 2014

Sæsonguide forårets anime-serier 2014 del 4 af 5

Fjerde del af guiden over forårets anime.

Lady Jewelpet

Produceret af Studio Comet
En merchandise serie til de mindste piger. Med en nuttet kanin og magiske piger eller noget. Ah lige meget.

Love Live! School Idol Project 2nd Season

Produceret af Sunrise
Anden sæson af Love Live, endnu en af de der idol anime serier, som om ægte idol ikke var slemt nok så laver man dem også virtuelle nu, med egne cd'er, manga, merchandise etc. 

M3: Sono Kuroki Hagane

Produceret af Satelight
Folk der kender Satelight vil nok tænke at det her er en mecha serie og de har ganske ret, Macross skaberen Shōji Kawamori har endda lavet designet, instruktøren Junichi Sato har blandt andet lavet Aria. Sailor Moon og Phi Brain. Der er egentlig ikke så meget info da den ikke er baseret på anden medie og de har ikke annonceret så meget. Men det jeg ved er at den handler om 8 unge i Tokyo.

Majin Bone 

Produceret af Toei Animation
Billig CGI merhandise serie beregnet til at få børn til at købe nogle kort de kan bruge på nogle arkademaskiner. Meh.

Mangaka-san to Assistant-san to

Produceret af Zexcs
Baseret på en manga i det japanske stribeformat, yonkoma, lavet af samme manga-ka som stod bag Dōjin Work, også denne gang handler det om at lave manga. En haremkomedie hvor assistenten til en manga-ka bliver udsat for mere eller mindre perverse ting (jeg gætter på det nok mest er mere!).

Marvel Disk Wars: The Avengers

Produceret af Toei Animation
Der har tidligere været Marvel anime, men det var aftaler indgået før Disney opkøbte dem, så dette er det første rigtige projekt fra Disneys side til det japanske marked med Marvel figurer. Serien er dybest set en merchandise serie, hvor man lige som med for eksempel Beyblade tager gamle børnelege og gør det "cool", denne gang har man nogle plastikskiver som man skal ramme modstanderens skiver med. Bliver det en kommerciel succes kommer den måske på dansk Disney Channel på et tidspunkt, men tror bare jeg holder mig langt væk.

Mekaku City Actors

Produceret af Shaft
Den her serie er sikker på opmærksomhed af 2 grunde, den er instrueret af den for tiden mest kendte tv-anime instruktør Akiyuki Shinbo og den er baseret på populære Vocaloid sange kendt fra Niconico kendt som Kagerou Project. Noget med en hikikomori og superheltekræfter tror jeg nok.

Monster Retsuden Oreca Battle

Produceret af Xebec og Oriental Light and Magic
Kort og arcadespil, videre :P

Mushishi: Zoku-Shō

Produceret af Artland, Inc.
Baseret på en manga om en slags overnaturlig detektiv i tiden efter Edo perioden. Fortsættelse til en animeserie fra 2005, som man nok bør se først.

 

Nanana's Buried Treasure

Produceret af A-1 Pictures
Baseret på en light novel om en ung mand der flytter ind i en lejlighed der er besat af et nuttet spøgelse og de beslutter sig for at lede efter hendes skat sammen. noitaminA er kendt for at være gode til lave anderledes anime end det normale otaku anime. Jeg tror ikke det her er en af dem! Instruktøren har tidligere lavet Oreshura og Usagi Drop, så ud fra det kan det både gå godt og skidt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar