søndag den 23. marts 2014

Sæsonguide forårets anime-serier 2014 del 2 af 5


Anden del af guiden over forårets anime.

Date A Live II 

Produceret af AIC PLUS+
En harem-serie baseret på en light novel. Fortsættelse til Date A Live der blev vist sidste forår. Det her er faktisk en dum serie hvor hovedrollen skal date en masse piger for ellers bliver de ret destruktive og kan lægge byer øde med deres vrede. Misogyni anyone? Ok jeg vil ikke lyve, jeg morede mig faktisk over første sæson, men alligevel, hold dig væk!


Dragon Ball Kai Buu saga

Produceret af Toei Animation
Jeg forventer at de fleste kender til Dragon Ball, Dragon Ball Kai er hvor man tager de gamle Z episoder, fjerner alle fillers, og få resten til at se pænt og moderne ud. Den er så nået til Buu, som alle fans bør vide hvad der er, og ikke fans bør nok alligevel starte med starten. Jeg er faktisk ikke klar over de remaster den gamle eller tegner nyt da jeg faktisk aldrig har set noget af Kai

Dragon Collection 

Produceret af Oriental Light and Magic
Merchandise anime baseret på et freemium spil med flere mio brugere i Japan. Ligner umiddelbart de der kortspil anime der går 13 på dusinet af. Skulle undre mig meget hvis nogle gad lave tekster til det her, og det gør nok heller ikke så meget.

Dragonar Academy

Produceret af C-Station.
Man kunne tro at denne light novel var en fantasy-serie om drage-riddere. Men det er nok mere en slet skjult halvpervers tsundere harem skoleting. Serien foregår på et akademi hvor man lærer at styre og ride på sin drage. Men vores hovedperson er ret uheldig og hans drageæg er aldrig klækket, og det er jo ret svært at ride på et æg. Da det endelig sker viser det sig at hans drage er en ung pige der mener at det er hende der bestemmer og bestemt ikke skal flyve rundt med ham på ryggen.
 

Duel Masters Versus

Produceret af Shogakukan
Endnu en serie beregnet til at sælge Duel Masters kortspillet. Da den første Duel Masters kom til USA lavede de den om til en plat parodi serie, hvilket nok var det bedste det kunne for den har godt nok ikke meget andet over sig.

Fairy Tail

Produceret af  A-1 Pictures
Efter et års pause er action/adventure shounen serien Fairy Tail tilbage på japansk tv. Magikeren Lucy og hendes venner i Fairy Tail slænget er tilbage i nye eventyr. Jeg tror nok man bør se den første serie først.

Fūun Ishin Dai Shogun

Produceret af J.C.Staff & A.C.G.T.
En alternativ historie om hvad der ville være sket hvis man havde i shogunatets sidste år havde haft en stor robot til at beskytte sig imod de amerikanske skibe og Meiji-restaurationen aldrig havde fundet sted. I virkeligheden ville det havde været et feudalt lukket samfund uden udvikling, men denne trailer viser at kvinderne i hvert fald ville have haft store bryster og stramtsiddende dragter. Jeg forstår at det er Freezing folkene der står bag og vi skal nok forvente det samme her, action og masser af halvnøgne storbarmede kvinder uden meget reelt plot.

Gochūmon wa Usagi Desu ka?

Produceret af White Fox
Til mine otaku læsere, moe, slice of life, yonkoma.
Til resten, en af de der serier med nuttede piger som ikke foretager sig ret meget. I modsætning til hvad mange folk tror første gang de siger så nuttede ting, er den slags serier her egentlig beregnet til voksne mænd og ikke små piger. Er du til nutteder piger og kaniner så er det her nok serien til dig.

Haikyū!!

Produceret af Production I.G
En af de mest populære Shounen Jump serier de senere år er Kuroko's Basketball så ikke underligt at de forsøger sig med endnu en sportstitel, denne gang er det volleyball der er sporten. Hvor 2 rivaler nu er på samme hold. Jeg tror egentlig at mange fans af den slags serier her ser det mere for personerne end sporten. Jeg tror faktisk sådan nogle serier her har på trods af at det er shounen flest kvindelige fans.

Hero Bank

Produceret af TMS Entertainment
Reklame for et Nintendo 3DS spil lavet af Sega. Ligegyldigt børne-RPG, men i kan da godt få en trailer til spillet, og tænke at den heldigvis nok ikke kommer til vesten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar