torsdag den 4. september 2014

Anime jeg ser frem til i efteråret


Den sidste anime-sæson i år kommer også over de 40 titler, så det tager virkelig lang tid at skrive en fuld liste over de kommende titler på dansk med beskrivelser og det er ikke fordi der rigtigt er nogen der læser det alligevel. Så det er droppet nu og i stedet for at bruge lang tid på undersøge en masse titler ingen nogensinde kommer til at se vil jeg i stedet bruge min energi på at skrive om de anime-serier jeg selv ser frem til i oktober. Til de få folk i blandt jer der må savne en liste over den kommende sæsons anime er der er en pæn liste her http://livechart.me/fall.

Amagi Brilliant Park

I en del år har vestlige animefans ønsket sig en ny animesæson af Shoji Gatoh's bøger om Full Metal Panic! men det får de heller ikke denne gang, tilgengæld kommer der en anime over Gatoh's nyeste værk, som er en romantisk komedie om en ung fyr der pludselig skal lede en forlystelsespark, mens han er omgivet af søde piger. Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal forvente her, den kan jo ende som en ret ligegyldig harem, men jeg var jo meget glad for FMP i sin tid og håber på at humoren er den samme. Det er naturligvis Kyoto Animation der står for produktionen og det ses tydeligt i traileren.

Fate/Stay Night

Mine læserer kender nok godt Fate/stay night universet. Så ikke grund til megen præsentation her. Det er nyfortolkning af Unlimited Blade Works delen af samme studio Ufotable som lavet den flotte Fate/Zero i stedet for Studio Deen som stod bag den originale, så jeg forventer en bedre anime denne gang, men den behøver for min skyld ikke være helt så blodig og voldelig.

Gundam Reconguista in G

Gigantiske Gundam fylder 35 i år det bliver fejret med en ny serie der foregår i samme univers som den originale, dog mange hundrede år efter så det kunne egentligt lige så godt være i et nyt univers. Skaberen af Gundam, veteranen Yoshiyuki Tomino, instruerer selv for første gang i over 10 år. Mange folk i vesten har holdt sig fra Gundam fordi de har troet det kun handlede om nogle robotter der slås (hvilke er lidt sjovt Transformers popularitet taget i betragtning). Men jeg er personligt ret ligeglad med den del af det, jeg ser det for at se personerne tage store moralske valg i vanskelige situationer der kan betyde liv eller død for mange mennesker.

Log Horizon sæson 2

Til til endnu en sæson hos spillerne der er strandet i MMO verdenen Elder Tale. Der har været meget snak på nettet om hvilken serie er bedste Sword Art Online eller Log Horizon, og der er jeg helt klart på team Log Horizon, hvor Sword Art Online er beregnet til at opfylde en gamer teenagedrengs drøm om at være den seje helt som kan få alle pigerne (og med den debat om misogyni der er gamermiljøet for tiden ja så kan jeg godt se at den vil tiltale dem), er Log Horizon en anime lavet til den statslige tv-station NHK med det formål at underholde et bredt publikum med dybere personer og mindre fan service.

 

Ronja Røverdatter

Jeg synes ikke der bliver lavet meget godt anime med børn og familier som den primære målgruppe i dag, hvilket også betyder at det er svært at finde noget anime der er godt nok til at blive vist på dansk tv. Men denne anime fra det det statslige tv NHK er måske lige hvad vi leder efter for de skal ikke sælge legetøj som mange andre børne-anime, men kan fokusere på historien som er baseret på Astrid Lindgrens klassiker Ronja Røverdatter eller Sanzoku no Musume Ronia på japansk, hvilket i sig selv er nok til at gøre det meget interessant.
Men det stopper ikke der, mægtige Studio Ghibli er indblandet i produktionen, hvilket er lidt sjovt for Takahata og Miyazaki forsøgte i sin tid at få lov til at lave en Pippi anime. Det blev ikke til noget, men de følgende år fik de lavet andre serier baseret på vestlige bøger med unge piger i hovedrollen som Heidi og Anne fra Grønnebakken. Faktisk blev stærke unge piger et slags varemærke for Miyazaki da de skabte Ghbli. Det er også en en Miyazaki der instruerer Ronja Røverdatter, nemlig sønnen Gorō Miyazaki som senest har instrueret Oppe på Valmuebakken. Ghibli er ikke alene i denne produktion, hvilket man nok kunne gætte da de ikke kan lave cel shading, det kan Polygon Pictures til gengæld, de er måske ikke så kendte for anime selv om de lige har lavet Knights of Sidonia, men de har leveret animation til en del amerikanske serier som for eksempel Tron: Uprising, Transformers: Prime og Star Wars: The Clone Wars.

Yowamushi Pedal: Grande Road

Tid til sæson 2 af Yowapeda. Første sæson efterlod jo Onoda og resten af cykelholdet midt i en stor etape i mesterskabsløbet. Ja det er nemlig en sports-shounen, med en anime otaku i hovedrollen der tilfældigt ender på skolens cykelhold fordi han faktisk er en god bjergrytter. På holdet finder han en række venner der også viser sig at være lidt specielle typer. Det er bare sådan en sjov feel good serie hvor der måske ikke sker så meget. Faktisk den første sports-shounen jeg rigtigt kunne lide egentlig.


Hvis man er horrorfan er Parasyte og Terra Formars måske også et kig værd, men jeg er dog ikke selv så meget for alt den vold og blod. Går det som det plejer ender jeg jo nok med at se en håndfuld dårlige komedier og glemmer de gode serier.
Du er velkommen til at skrive i kommentarfeltet hvilke anime du ser frem til eller linke til din hjemmeside hvis du selv skriver om den kommende sæson (hvem forsøger jeg at narre, der kommer aldrig kommentarer på denne blog!).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar