Denne serie på 12 episoder handler om Asuta Jimon, en dreng på omkring de 14 år som efter et skænderi med sin far ender på gaden uden penge eller mad. Der møder han den lille pige Kate Hoshimiya på sin lille cykel med støttehjul, der påstår at være lederen af en hemmelige organisation der forsøger at erobre verdensherredømmet. Hun tilbyder ham at blive sin håndlanger, og man føjer jo gerne små børn. Det viser sig så at hun faktisk er leder af en hemmelig organisation ved navn Zvezda der forsøger at overtage verden mens de kæmper mod White Light, en hemmelig gruppe af helte der har det formål at beskytte verden mod ondskab.
|
Det første møde mellem Asuta og Kate |
I fiction er vi vant til at se helten kæmpe sig igennem dusinvis af onde håndlangere inden det endelige opgør mod skurken med den onde plan om at overtage verden! Men hvem tænker på hvordan skurken har det med det, miste gode venner og hjælpere på grund af en eller anden tumpet helt, forstår den nar da ikke at man forsøger at gøre verden til et bedre sted! World Conquest Zvezda Plot (eller Sekai Seifuku: Bōryaku no Zvezda på japansk) stiller det spørgsmål og vi ser serien fra den anden synsvinkel.
|
Det er ret surt at være en af de slemme fyre når pigen man godt kan lide er imod ondskab |
|
Meget hemmeligt sted! |
Naturligvis er Kate og de skæve typer i Zvesda ikke onde (kun mod rygere) og White Light har måske lært lidt for mange ting fra Krigen mod Terror, da de gør stærkt tvivlsomme ting for at stoppe ondskab og er repræsentanter for myndigheder der bestemt ikke er til for folkets bedste.
|
Næsten hele banden samlet, den sidste er ryger så han er ikke med på billedet. |
|
Ikke altid store ledere får den respekt de fortjener. |
Der har aldrig kommet flere anime end der gør i disse tider, og jeg kan naturligvis ikke holde styr på 50 nye serier 4 gange om året, så World Conquest Zvezda Plot holdt jeg mig faktisk først fra fordi den lød som noget pjat, men den feedback serien fik gjorde at jeg så den da den sluttede og det viste sig at det var en en sjov velgennemtænkt serie der virkelig leger med superhelte-genren der formår at komme med små overraskelser når det tager den.
|
Kampe mod hende fra White Light som på mystisk vis minder om hende fra klassen man er vild med kan godt blive lidt akavede! |
|
Øh meget akavede! |
Er det en nuttet lille komedie om en pige der forsøger at overtage verden i stil med Squid Girl, er det en kamp mod et korrupt styre som i Code Geass, er den lige som Kill la Kill lavet for at vise stærke kvindelige roller, er det en kærlighedserklæring til gamle campy superhelte shows, eller måske stærkt politisk satire hvor de gør grin med USAs krig mod terror og Japans stigende militarisering. Jeg aner det faktisk ikke. Men jeg var underholdt og serien formåede at komme med nok udvikling til at jeg ikke kedede mig et øjeblik.
|
Ret helteagtigt af en skurk at være! |
|
Fysisk træning er vigtigt! |
Det er naturligvis en komedie og udgiver sig ikke for at være andet, så den følger de vante troper på sin egen mærkelige måde, så kan man lide moderne anime komedier, så kan også lide World Conquest Zvezda Plot.
|
badabing badaboom \o/ |
Det er så slut med at skrive om de netop afsluttede serier for denne gang, der var simpelthen ikke nok at skrive om med Wizard Barristers så nu går jeg over i de klassiske anime igen, så næste uge med Urusei Yatsura!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar