Det viser sig så at Lum kan flyve da Ataru forsøger at fange hende, hvilket naturligvis gør det ret svært, og alle Atarus forsøg slår naturligvis fejl. Inden den sidste dag lover Atarus kæreste Shinobu at de kan blive gift hvis det lykkes ham. Det løfte gør at han gør sit yderste på sidste dag, hvor han i stedet for at forsøge at fange Lum stjæler hendes bikini top så hun er nødt til at gemme sine bryster foran alle tilskuerne, og da hun jo naturligvis forsøger at få sin top tilbage fra ham er hun et let mål. Ataru udtrykker sin glæde over at han nu kan blive gift foran Lum, som misforstår ham totalt og tror det er et frieri og siger derfor ja og flytter hjem til ham hvad enten han vil eller ej!
Jeg skulle egentlig have skrevet om Space Runaway Ideon fra 1980, men da jeg lige havde set Gundam, kunne jeg ikke lige klare endnu en mecha serie lavet af Yoshiyuki Tomino med det samme. Jeg valgte så at springe den over og så gå direkte til Urusei Yatsura. Det er en sitcom på 195 episoder, baseret på en manga instrueret af den senere Ranma og Inuyasha skaber Rumiko Takahashi. Den første halvdel er instrueret af Mamoru Oshii som i dag er mest kendt for Ghost in the Shell filmen, men har også instrueret ting som den første OVA nogensinde Dallos, og kendte titler som Patlabor, og Angel's Egg.
Urusei Yatsura er et tidligt eksempel på harem genren, det er dog ikke et ufrivilligt harem, da Ataru med stor besvær forsøger at få sig et kæmpe harem. Den eneste han egentlig ikke gider have officielt er Lum, men som serien skrider frem ser man jo tydeligt at hun er den eneste pige for ham (ikke at det vil stoppe ham i at få flere hvis han kan!). Ataru er heller ikke som mange senere harem helte en der kommer til at gå ind til pigerne nøgne eller kommer til at røre ved nogle bryster, for han gør det helt bevidst!
Jeg har tit hørt folk sige at anime nu om dage er ikke andet en skolekomedier med tsundere moe piger uden plot og at tingene var bedre før i tiden, og så smiler man lidt, fordi det er jo lige præcis hvad denne serie er, Lum er jo prototypen på den slags piger, hun elsker jo Ataru over alt på jorden, og er så sød ved ham, men han kigger jo på andre piger hele tiden hvilket gør hende så vred at hun giver ham stød og ødelægger alt omkring sig. Mange af de tsundere troper kommer jo også af at Lum jo er indvandrer til Japan, og i modsætning til dem viser sine følelser meget offentligt og kalder Ataru for darling hele tiden.
Desværre er det en meget ensformig anime-serie. Et afsnit er gerne delt op i 2 dele, og der sker sådan set i bund og grund det samme i begge dele, Ataru sniger sig ud for at være sammen med andre piger, støder på nogle rumvæsner eller noget i den retning, Lum finder Ataru og straffer ham groft for at vil være sammen med andre piger end hende, de førnævnte rumvæsner eller noget laver så meget kaos at byen bliver ødelagt.
Jeg kan godt lide Lum, som figur. Desværre sker der ikke rigtigt noget som helst i serien, og den er jo i bund og grund en dårlig tegnet anime sitcom, og meget af humoren er beregnet til lumre teenagedrenge i 1980'ernes Japan, og sådan nogle ting er tidens tand hårde ved. Men serien har jo dog alligevel sine meritter, så er man interesseret i ældre anime så se de første 5-8 episoder for at få et indtryk af den, og så se de 2 første film Only You og Beautiful Dreamer, de resterende over 180 episoder, 4 film og dusin OVA kan i trygt nøjes med at lade fanboys se. Serien er på mange områder en prototype til Takahashis senere serie Ranma ½ som er bedre på de fleste punkter, og jeg som derfor hellere vil anbefale.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar