ROCKETTO PAAAAAAANCHI!!!!!
Mazinger Z handler om den kæmpe robot af samme navn, lavet af det meget sjældne grundstof japanium, som dog kun eksistere i seriens univers så tænk på det som unobtanium, naturligvis har japanium næsten mytologiske kræfter og er derfor perfekt at bruge som beskyttelse i en stor robot.Den er bygget af Juzo Kabuto som forsvar mod den onde Doktor Hell og sin hær af mytologiske robotter fra det gamle Grækenland.
Kabuto bliver dræbt af Doktor Hell's håndlangere, men han når at fortælle sit barnebarn Kouji Kabuto til sidst så han kan bekæmpe Doktor Hell
Den amerikansk producerede spillefim Pacific Rim har fået meget mainstream opmærksomhed i vesten, hvad mange af filmens fans ikke ved, men alle mine læsere godt ved, er at den i virkeligheden er en Hollywood version af japansk mecha, lavet af en Guillermo del Toro der virker til at have forstået hvad essensens af mecha er i modsætning til for eksempel det markværk vi plejer at se fra Michael Bay. Hvad mange fans så ikke ved er hvornår man startede med at have kæmpe robotter med unge piloter med tragiske historier der styrede dem i kamp mod onde fjender der forsøger at overtage verdensherredømmet.
Egentlig vil jeg påstå at piloten ikke er særligt beskyttet der, men nu der jo en Super Robot med sine nærmest mytologiske kræfter |
Jeg mener personligt at mecha som vi kender det nu begyndte med manga-ka Go Nagai og sin Mazinger Z Super Robot serie, hvor animeen kom i december 1972 og kørte i 92 episoder.
Der var skam robotter i anime før det, jeg har jo selv skrevet om Tezuka's Astroboy som jeg mener var den serie der gjorde anime til anime, den næste serie der kom efter det var den første kæmpe robot Tetsujin 28-go som egentlig er prototypen på en mecha.
Go Nagai har udtalt at han var fan af de de originale manga til de 2 serier da han var dreng og var inspireret af dem i sine værker
Astro Boy var jo en autonom og Tetsujin var fjernstyret, mens Mazinger skal styres af en pilot inde i robotten, hvilket var noget de unge fans kunne forholde sig til, du kan jo ikke blive en robot, men at styre en kan man!
Naturligvis er det en ung uerfaren pilot der skal kæmpe mod sine indre dæmoner om sin tragiske fortid mens han i drabelige slag skal vinde over den langt stærkere onde fjende hvis plan er at overtage verdensherredømmet.
Til sidst er slutningen ikke så positiv som den kunne have været, noget Go Nagai var kendt for og har fuldt mecha lige siden.
http://anidb.net/perl-bin/animedb.pl?show=rel&aid=950
Tv anime har hele tiden været stærkt drevet af merchandise salg, men indtil Mazinger Z var det ikke sådan at man lavede en serie udelukkende for at sælge legetøjet, serien var produktet i sig selv, men det ændrede sig her hvor legetøjsalget eksploderede med en billig produceret trykstøbt metal-robot. Efter det kunne man lave serier udelukkende for at sælge legetøj, så mange penge tjente man simpelthen.
Det er en monster of the week serie hvor der faktisk sker meget lidt udvikling og med 92 episoder kan det hurtigt blive kedeligt.
Personligt tror jeg den der glidebane i Shounen Jump serier hvor man bliver stærkere og stærkere til det latterlige begynder her, på grund af flere og flere fortsættelser som ikke var tænkt på til at begynde med.
Den er blandt de vigtigste mecha, og er et monument på samme niveau som Gundam, Macross og Evangelion.
Men for at sige som det er, den er ikke god. Kun seværdig hvis man vil have set hele mecha historien eller man skal fuldende sin Go Nagai, ellers kan du rolig springe over for den er virkelig dårlig set med nutidens øjne, og er ikke engang sikker på den var god dengang, nok mere sejt at se end god.
Baron Ashura, halv mand og halv kvinde, som ofte klarer det beskidte arbejde for Doktor Hell |
Min anbefaling er at du i stedet ser Nadesico som jo en er humoristisk kærlighedserklæring til gamle Go Nagai serier, og lige som Galaxy Quest er en del bedre end de gamle Star Trek den parodier er Nadesico også en meget bedre serie, du faktisk kan se lovligt på Youtube hvis du ikke har noget imod engelsk tale..
Her til vinter 2014 sæsonen kommer der en humoristisk serie der hedder Toei Robot Girls Z, hvor robotterne fra de de tidlige Super Robot serier er lavet om til små moe piger og tidligere har man lavet det med pandaer blandt andet, så man husker skam Mazinger og Go Nagai stadigvæk i Japan.
Mazinger Z var ikke den eneste Go Nagai manga der fik en anime version i 1972, også historien om dæmonen Devil Man, der forråder de andre dæmoner for at beskytte pigen han elsker udkom det år. Den har om muligt klaret tidens tand endnu dårligere end Mazinger Z, hvilket er en skam for historien er ellers god.
Baron Ashura anno 2014 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar