Aim for the Ace - animeklassikeren, 1973

Saavu, Sumashu, Voore

På Nishiko gymnasiet er tennisklubben berømt, og i centrum for klubben er stjernespilleren Reika Ryūzaki kaldet Madame Butterfly. Mange nye piger flokkes derfor om tennisklubben og deres idoler, deriblandt vores heltinde Hiromi Oka, som ingen planer har om at blive en stor tennisspiller.
Den nye træner, den tidligere Davis Cup deltager Jin Munakata, ser dog et godt gemt talent i hendes spil og sætter hende, en komplet nybegynder på skolens hold frem for mere rutinerede spillere.

Hiromi Oka, de forsøger at fremstille hende som en ordinær pige i starten så man kan spejle sig i hende, men se lige den udstråling

Et par år efter Ashita no Joe var det her tid til endnu en Osamu Dezaki sportsanime, også denne gang følger vi en talentfuld ung hovedperson der ikke forstår sit eget talent og skal skubbes på rette vej af en mentor på deres vej til toppen.
Men hvor Ashita no Joe var en rå og beskidt kamp bare for overlevelse stærkt inspireret af gekiga, er Aim for the Ace en pastelfarvet serie primært til teenagepigerne.

Det er hårdt for førsteårs eleven på gymnasiet, Hiromi at blive udvalgt blandt de 5 spillere der skal repræsentere skolen i turneringer, da hun ikke rigtigt kan spille tennis og primært meldte sig til holdet for at være tæt på sit store idol Reika. De andre spillere er naturligvis ikke glade for at en tilfældig ny pige der ikke kan spille tennis bliver valgt af træneren frem for det hierarki de allerede havde skabt og hun bliver chikaneret på det groveste mens hun fejler og fejler hele tiden og hendes selvværd bliver lavere og lavere.
Hun bliver naturligvis langsomt bedre til tennis og opnår folks respekt lidt efter lidt og... ja i kender resten af historien :)

Personligt ved jeg nu ikke hvor køn jeg synes Reika er.

Det her er nok den første rigtige anime til teenagepiger og jeg synes egentlig at den gør sit arbejde der så godt at den stadig holder, da den handler meget om teenage-angst og mobning og at have have lavt selværd og være alene, noget som nok alle teenagepiger (m/k) føler nogle gange, så det er let at spejle sig i hovedpersonen, og hvem vil ikke gerne blive opdaget som en usleben diamant af nogen?

Jeg ved ikke om det er mangaens stil eller Dezaki der har fået mere frie hænder end før, for på trods af ret sparsom animation så bliver man efter et par afsnit forelsket i seriens udseende, nogle gange er mindre mere. Eller også er det bare min tærskel der er blevet mindre efter alle de ældre anime i træk. Mange folk vil kunne se et stilbillede og sige shoujo, men det kan de jo egentlig kun fordi serien her blev lavet, for ellers havde shoujo slet ikke haft denne stil.

At sende en total nybegynder på banen til en turnering må jo ende galt!

Uden Aim for the Ace, havde vi nok ikke ser titler som The Rose of Versailles, den senere Utena og mange andre. Gainax tog store dele af plottet og lavede den om til en super robot ova ved navn Gunbuster.

Jeg ved ikke hvor tilsigtet det var dengang, men den var med til at skabe yuri genren, hvor alle pigerne er meget fascineret af Reika til et punkt hvor de er forelsket i hende. Jeg vil dog mene at det er gjort bevist da der i manga-magasinet serien udkom var der allerede et par år før denne titel begyndte serier med yuri. Animeen kom faktisk en uge før Cutie Honey som fremviser lesbiske til et mandligt publikum, så der kan man virkeligt se hvor forskelligt fokus er.

Ja den træner ser jo flink ud!

Træerne vokser dog ikke ind i himlen, personligt kan jeg ikke forholde mig hele tennisdelen som andet end en scene hvor den personlige udvikling foregår, selve spillet i animeen siger mig intet og naturligvis skal det jo fylde meget i en historie om et tennistalent, man kan så sige at heldigvis er den første serie kun på 25 afsnit.

Gæt om de piger er søde overfor hovedpersonen?

Andre titler i 1973 var blandt andet filmen Kanashimi no Belladonna, som foregik i middelalderens Europa og handlede om en ung kvinde der blev voldtaget og beskyldt for hekseri. Filmen blev en kommerciel fiasko og var måske det sidste søm i ligkisten for Mushi Production der gik konkurs senere på året.

Næste titel bliver nok Space Battleship Yamato, men jeg har en skriveblokering lige nu, så der kan gå et par uger inden den kommer, men frygt ikke, da jeg vil forsøge at have indhold på bloggen hver uge så der kommer et indlæg om en ukendt anime hvor folk kører i tog og stiger af tog og kigger på stationer og stiger på tog igen!