søndag den 3. august 2014

Fist of the North Star - animeklassikeren, 1984

Endnu en gang er det tid til endnu en klassisk Shounen Jump titel fra deres guldalder. Nemlig den første rigtige moderne kamp-shounen anime, Fist of the North Star. Den var måske ikke ikke lige så populær som Captain Tsubasa den store Shounen Jump anime fra året før i starten, men den blev et gigantisk hit og genren den var med til at skabe er nok den har skaffet flest nye animefans i verden.

I den første halvdel af 1980'erne var den kolde krig meget tæt på at blive glohed og dommedag var tættere på end nogensinde i folks bevidsthed. Den dystopiske australske film Mad Max blev et gigantisk hit og den unge hovedrolle Mel Gibson blev en verdensstjerne. Den foregik i de små spredte samfund i ørkenområderne i den øde Outback, i en hård og lovløs fremtid styret med hård hånd af brutale motorcykelbander.
En anden trend i perioden var naturligvis de dengang populære kampsportsfilm, som udsprang fra Hong Kong men mange lande deriblandt Japan lavede også sine egne film. De film foregik dog som regel foregik fortiden eller nutiden men aldrig i en fremtidig postapokalyptisk verden.

Anime og manga har aldrig været ked af at låne fra andre medier og de tog de trends og lavede deres version med mangaen Fist of the North Star i 1983 som allerede kom som anime-serie året efter. Den handler om Kenshiro (eller bare Ken), som bedst kan beskrives som lige dele Bruce Lee, Mel Gibson, og navnløs spaghetti-western hævner der ankommer til byen og rydder op inden han drager videre.
Fist of the North Star kom i 109 episoder indtil 1987 og straks efterfulgt af 43 episoder mere, dertil adskillige OVA og film, og en ret dårlig amerikansk live action film midt 90erne. 
Ken er en af få gode mænd der er stærk nok til at bekæmpe de hærgende motorcykelbander i tør trøstesløs verden efter en næsten altødelæggende atomkrig.

Et vigtigt tema er ære og Kens ære påbyder ham altid at hjælpe de svage mod deres undertrykkere ligegyldigt hvor stor faren er, og hans straf kommer prompte og hårdt! Med sine hænder som våben bliver skurkene decimeret bogstaveligt talt på stedet og deres leder får som en del af sin straf ofte ekstra sekunder at leve i så han kan tænke over sine onde gerninger inden hans ryg bliver brækket over i tusinde dele.

Seriens force var at den jo var som skabt til tidsånden i 1980'erne og børnene elskede jo at kunne få en voldelig tegnefilm på tv selv om forældrene hadede hvert sekund af den. Det er så også dens største problem, for den har ikke så meget at byde folk udenfor sin egen tidslomme. Hvis noget bliver for firser-artigt kan man jo kun se det i relation til årtiet generelt, og mange folk mangler den førstehåndsviden det vil kræve. De folk som elsker mere rå voldelig tegnefilm har nok også opdaget af man i 1983 var begyndt at lave de såkaldte OVA, videobånd til voksne med et væsentligt højere budget der kunne tillade sig meget mere fordi det ikke var familie-tv, og det er de anime folk opsøger fra perioden nu om dage selv om de var totalt ukendte i den brede befolkning dengang. Jeg vil faktisk ikke sige at Fist of the North Star ikke har klaret tidens tand for den var egentlig også noget billigt usammenhængende bras da den udkom, men søger man et kitschet firserfix hvor tingene er simple og uden den store dybte, så smid et par episoder på afspilleren og syng med på temasangen Ai wo torimodose, YOU WA SHOCK!

Seriens sande værdi i dag skal nok ses mere i de titler den inspirerede direkte eller indirekte, og det er jo sådan set let nok at sige hvilke det er for det er ALLE kamp-shounen. Alt fra den voksne Goku i Dragon Ball, HunterXHunter, Naruto, One Piece, JoJo's Bizarre Adventure selv en helt ny titel som Kill la Kill kan spore sine over the top kampe til Fist of the North Star.
Blod var for skræmmende!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar