fredag den 20. juni 2014

Ping Pong The Animation


Så er den første anime fra forårs sæsonen set færdigt, og det er noget så utraditionelt som en historie om 2 unge bordtennisspillere og folkene omkring dem, baseret på en manga fra midten af 1990'erne, men tro mig når jeg siger at det her er ikke sports-shounen fra en svunden tid, men en moderne historie, også for folk der ikke normalt ser anime med sport i.


Normalt når man ser sportsanime ved man at hver eneste kamp bliver en langtrukken affære over flere episoder med meget lavt tempo og mest snak. Men når en anime er baseret på en manga lavet af skaberen af Tekkonkinkreet, Taiyō Matsumoto. Er lavet til noitaminA blokken på tv, som jo gerne viser indie anime og nøjes som regel med anime på 11 episoder. Og instrueret af Masaaki Yuasa, som er kendt for The Tatami Galaxy, Kick-Heart og åbenbart en episode af den nye sæson af Adventure Time, så kan man godt tillade sig at forvente en anderledes oplevelse.
Hvad kan jeg sige, den lever op til det forventede.

Serien handler om de 2 meget forskellige barndomsvenner, den stille og indadvendte Smile og den energiske Peco, der er talentfulde unge bordtennisspillere, som dog ikke udnytter deres evner ved bordet til fulde. Men forskellige begivenheder og personer gør at de begge begynder at tage spillet seriøst og gør sig klar til at udnytte deres talent til fulde!

Ja det kunne lyde som en typisk shounen serie, men det er det ikke, for det første er tempoet opskruet en helt del og i stedet for at en kamp skal tage 4 episoder, når vi her at lære mange mennesker at kende, historien og dække en lang periode med stor udvikling hos hovedrollerne på bare 11 episoder.
Animationen er sjældent set så unikt og legene, og ligger så lidt fra den statiske typiske tegnestil i anime som man næsten kan komme. Man sidder nogle gange og bare nyder selve bevægelserne især i kampene. 

En henvisning i personernes navne som japanere nok vil opdage med det samme, er at Smiles rigtige navn Makoto Tsukimoto er en henvisning til månen og Pecos navn Yutaka Hoshino er så til en stjerne. Ja de er nemlig hinandens yin og yang. Smile er den mørke passive skjulte måne, og Peco er den lyse, aktive åbne lysende sol. Hvis man kigger efter vil man også kunne se de tegn i forbindelse med dem hele serien igennem.

Men hvad har jeg så at sige om denne serie? Den er uden tvivl min favorit denne sæson, den er virkelig noget af det spændende jeg længe har set og anbefaler alle fans tegnefilms-mediet at se Ping Pong. Desværre er det så en lille indie anime, som hverken japanske otaku eller vestlige animefans har den store interesse i, så folk kommer nok ikke til at se den, men giv mig hellere 1 Ping Pong end 10 Sword Art Online!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar