torsdag den 26. juni 2014

Nanana's Buried Treasure


Ping Pong var ikke den eneste noitaminA serie denne sæson, der var også Nanana's Buried Treasure. En mere typisk late night anime baseret på en light novel om en dreng, der flytter ud på en ø fyldt med skoler og ender med at dele værelse med et spøgelse af en pige der blev myrdet ca 10 år inden. For at hjælpe hende er han nødt til at finde skatte med magiske kræfter hun har gemt omkring på øen.


Vores hovedrolle hedder Juugo og har en kompliceret fortid, som dog aldrig bliver helt forklaret, spøgelset som åbenbart er den perfekte NEET waifu elsker at spille online spil og spise budding er naturligvis den Nanana (777) nævnt i titlen.

Juugo får hjælp til at finde skattene af sin klassekammerat og selverklæret mesterdetektiv Tensai der mener at Juugo er en mestertyv og derfor hendes store rival (hun har vel teknisk set ret, men det bliver ikke rigtigt forklaret). Hendes petit figur og Zettai Ryouiki er nok beregnet til de otaku der ikke er til Nanana med de store bryster. Hun har en mørklødet maid som i virkeligheden er en dreng, der ikke er vigtig for plottet, men det skal nok også sælge et par figurer.
Gymnasiet har en skattejægerklub, som nogle gange hjælper med at finde skattene, selv om de har deres egne mål med at finde dem, og både dem og andre personer i historien skifter mellem at være allierede og rivaler som serien skrider frem, bare fordi!

Igennem dens 11 episoder formår den ikke at komme videre overhovedet, og jeg ville ikke have haft nogle problemer med at at vi ser Juugo og Tensai sammen løse gåder og finder skatte som gode eventyrer og de så slutter hvert afsnit med at sidder og spiser budding med Nanana. Jeg har heller ingen problemer med at vi får en typisk harem status quo slutning. Men det er bare ikke det serien lover os!

Vi er ikke tættere på mysteriet om Nananas morder. Vi mangler stadig meget viden om Juugos baggrund og familie der kan forklare hans gerninger, de skal vel have point for at gøre ham mystisk men hans personlighed flagrer i øst og vest så man ingen ide har om hvem han rigtig er som seer.
En del bipersoners egentlige formål bliver heller aldrig rigtigt forklaret, det ser ud til at historien vil noget med dem, men hvad?

Der er indtil videre ikke annonceret en sæson 2, og det gør vel egentlig heller ikke så meget, den her slags anime går der 13 på dusinet af, og kan vel mest betragtes som en lang reklame for en light novel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar