Super Dimension Fortress Macross - animeklassikeren, 1982

Deculture!

Macross er den episke fortælling om et flere kilometer langt rumskib der i 1999 styrtede ned på en ø her på Jorden, og som mange lande går sammen om at genopbygge og få gjort flyveklar igen.
I 2009 på dagen hvor de er klar til at prøve at få skibet som nu blev kaldt SDF-1 Macross til at flyve, ankommer Zentradi til Jorden, og skibet angriber af sig selv Zentradi skibene, hvilket jo naturligvis betyder et modangreb mod Jordens styrker. For at undslippe det angreb prøver folkene ombord på Macross at bruge fold system (Faster Than Light system), med det resultat at skibet og store dele af øen og byen der opstod omkring Macross, ender i udkanten af solsystemet. Skibet er så nødt til at kæmpe sig vej tilbage til Jorden med titusindvis af folk fra byen ombord, et fold system der ikke virker og fjender alle vegne omkring dem.

I modsætning til Gundam før den hvor man kunne evakuere de fleste civile og lade nogle unge overtage visse roller på skibet, har man her i stedet titusindvis af civile der skal opbygge en hverdag på den lange rejse hjem, så inde i skibet bygger man en rigtig by med faciliteter og underholdning. For at gøre det så meget lig livet på Jorden som muligt arrangerer de endda en Miss Macross konkurrence for at have deres egen idol i bedste japanske stil, hvor den unge Lynn Minmay får chancen for at vise sit talent. Naturligvis er der folk der vælger at indrullere i militæret, der iblandt den civile show pilot Hikaru Ichijyo der på trods af sine sammenstød med Løjtnant Misa Hayase på broen ender med at blive en meget respekteret pilot.

Macross ankommer til Saturn

Zentradi var jo et krigersamfund hvor alle var soldater, og mænd og kvinder var adskilt hele livet og alt var for militæret, så det rystede hele deres fundament da de så det civile liv ombord på SDF-1 Macross. Mens Lynn for folkene på Macross holder moralen oppe, så skaber det kaos og mytteri hos Zentradi krigerne.

Hikaru i kamp i sin VF-1 Valkyrie

I slutningen af 1970erne startede hvad folk senere har kaldt anime-guldalderen med Gundam der også introducerede den såkaldte Real Robot genre hvor robotterne gik fra at være næsten mytiske væsner med overnaturlige evner til at være mere realistiske krigsmaskiner.
I oktober 1982 kom så Super Dimension Fortress Macross(Chōjikū Yōsai Makurosu på japansk), hvor piloterne var ganske almindelige unge piloter, der var dygtige fordi de havde trænet og ikke på grund af overnaturlige evner. Deres mecha, VF-1 Valkyrie, var i sidste ende fly med 3 forskellige indstillinger til forskellige kampsituationer. (Faktisk blev formen  til at lave plastiklegetøj af VF-1 Valkyrie solgt til Hasbro som brugte den til Transformers under navnet Jetfire. hvilket var lidt surt for de senere Robotech rettighedshavere). Men hele SDF-1 Macross rumskibet var jo også en mecha i sig selv, der kunne kæmpe som en gigantisk robot.

Lynn Minmay. Jeg synes jeg husker en lignende scene i Gundam.

Producenterne af Macross havde i flere år forsøgt at få finansieret serien og havde planlagt det som en serie der skulle køre et helt år på 48 episoder. Det lykkedes til sidst at få finansiering til til en 27 episoders anime, men da den i modsætning til Gundam og Space Runaway Ideon var den et stort hit allerede i starten, så den blev den forlænget med 9 mere til 36, de ekstra afsnit virker dog mere som en slags epilog end en egentlig del af hovedplottet.

Minmay og Hikaru

Personligt mener jeg at det er en af største kærlighedshistorier nogensinde i anime. Den er ikke enkelt med 2 personer der forelsker sig og får hinanden i enden. Ægte kærlighed er forvirrende, trist, rodet, og udvikler sig hele tiden. I Macross sårer de hinanden og har ugengældte følelser. Trekanten mellem den unge pilot Hikaru Ichijyo, den usikre idol sangerinde Lynn Minmay, og Løjtnant Misa Hayase, er så ikonisk at man selv i dag snakker om den, og er genbrugt i senere Macross serier.
Der er også det tragiske forhold mellem Roy Focker og Claudia LaSalle (nok det første forhold mellem en hvid mand og en sort kvinde i anime-historien egentlig).

Misa, Claudia og de 3 bridge bunnies. Global vil kun have unge kvinder på sin bro åbenbart!

Macross var sikkert den første anime jeg så i sin tid og jeg elsket den lige siden, måske i så høj grad at jeg faktisk ikke kan være særlig kritisk overfor den, selv om jeg nok burde kritisere dele af de sidste 9 episoder. Men det er nok andre ting jeg kan lide i dag end dengang. Der snakkede vi jo i skolen om de fede(brugte man ordet fed dengang?) kampe med fly og hvem der var sejest af piloterne. Nu er det jo nok mest personudviklingen og historien jeg kan lide, og Roy Focker er den sejeste pilot! Men altså mig der ikke kan være kritisk kan jo kun anbefale Macross.

Det var naturligvis ikke slut med Macross efter serien var færdig, allerede i 1984 blev historien genfortalt som en biograffilm ved navn Macross: Do You Remember Love? Rent kanonmæssigt bliver den i dag betragtet som fictionfilm der blev lavet inde i universet om begivenhederne ombord på SDF-1 Macross.

Britai Kridanik, leder en del af zentradi flåden

Instruktøren Noboru Ishiguro som tidligere havde instrueret blandt andet den originale Space Battleship Yamato blev af reklamebureauet Big West, som havde finansieret Macross sat til at lave en franchise over "Super Dimension" temaet og det blev til 2 serier mere: Super Dimension Century Orguss og Super Dimension Cavalry Southern Cross, den sidste blev også en del af Robotech serien.
Big West lavede senere en direkte efterfølger til serien, Macross II, en OVA på 6 episoder uden nogle af de originale folk, og selv om den solgte godt da den kom frem er den i dag glemt og ingen ser den som en del af kanon.

De her 3 zentradi hedder Warera Rori Konda, (Warera lolicon da), "Vi er lolicon", hvilket er både en joke om de er fans af Mimnay og en kommentar om visse animefans!

Seriens skaber og forfatter Shōji Kawamori, lavede senere sin egen rigtige Macross franchise, og jeg skriver kun navnene, så må i selv finde en synopsis på Wikipedia, eller vente et par til jeg engang skriver om dem:
Macross Plus en OVA i 1994 på 4 episoder som blev instrueret i samarbejde med den senere Cowboy Bebop instruktør Shinichirō Watanabe. Den er en af de første anime med computergrafik i, og er en af de mest roste OVA fra 1990'erne.
Macross 7, også fra 1994, en tv anime på 49 episoder og en håndfuld OVA, den måske mest komiske og pjattede Macross serie, men j-rock sangene er da gode!
Macross Zero, fra 2002, en OVA på 5 episoder, en forhistorie i forbindelse med 20 års jubilæet for den første serie.
Macross Frontier, fra 2008 i forbindelse med 25 års jubilæet, en tv anime på 25 episoder (og 2 film som egentlige ikke er så gode som serien).
Der kom desværre ingen ny Macross til 30 års jubilæet, men de har lige for et par uger siden teaset en ny Macross anime!

Så noget af det første man fik ordnet på skibet var en red light district, komplet med hostess clubs, natklubber og andre steder

I USA blev der lavet en 3. franchise i 1985 ved navn Robotech. Og det var under det navn det fleste danskere kender serien. Robotech er i virkeligheden 3 forskellige animeserier der er klippet i for at få en samlet historie. Det gjorde producer Carl Macek og rettighedshaveren Harmony Gold for at kunne sælge serien til visning på de lokale tv-stationer over hele landet, da man skulle have en vis mængde afsnit for at kunne blive købt. Ud over den originale Macross serie var det serierne Super Dimension Cavalry Southern Cross og Genesis Climber MOSPEADA. Man lavede en film i 1986 med klip fra blandt andet Megazone 23 ved navn Robotech: The Movie, som floppede totalt. De forsøgte også at lave deres egen tv-fortsættelse i 1986, men dollarkursen styrtdykkede i forhold til yen der, hvilket gjorde lønningerne meget højere så de få afsnit man havde klar klippede man til en film ved navn Robotech II. I 2006 kom så Robotech: The Shadow Chronicles, som var lavet som en direkte fortsættelse til den originale Robotech. Her i 2014 forsøgte man at bruge crowdfunding til at lave en fortsættelse hvilket fejlede stort. I teorien arbejder man også på en rigtig live action spillefilm, men det har man gjort de sidste 6-8 år, så forvent ikke noget foreløbigt.

Roy Fokker er cool og derfor har han det seje fly!

Jeg burde egentlig skrive om de juridiske kampe med rettigheder i forbindelse med Macross og Robotech og en håndfuld forskellige studier, men det bliver en længere smøre der stadig vil forvirre, men de er grunden til at der ikke rigtigt kommer Macross serier til vesten. Men bluray udgaven af Macross Frontier filmene i Japan har jo så engelske tekster, hvis man har råd til japanske priser.