onsdag den 1. april 2015

Yuri Kuma Arashi, episode 12 Yuri Kuma Arashi


Sidste episode af denne anime, der er elsket af alle anmeldere og bloggere, men som ingen andre har hørt om. Dermed slutter mit projekt med at skrive om hver episode som den udkommer også, og det gør jeg nok ikke igen, for meget arbejde i forhold til læsertallet, og jeg har sagt det meste i første halvdel af serien allerede, så nu må jeg få kickstartet mig selv til at skrive om andet anime igen.


Referat

Vi er stadig oppe på skolens tag, hvor man gør klar til at henrette Ginko. Kureha kommer i tanke om hvordan begivenhederne i deres barndom rigtigt skete, og at det var hendes eget egoistiske ønske at Ginko skulle være et menneske. Da Kureha nu kender til ægte kærlighed anråber hun Kumaria og vælger at blive en bjørn, så hun kan være sammen med Ginko. Hvorefter de sammen tager over på den anden side af muren.
Bagefter går livet videre på skolen med et nyt offer man kan ekskludere. Men en af pigerne vælger at forlade gruppen, for at blive ven med Konomi. Sidste scene er Lulu der fortæller eventyret om Ginko og Kureha til sin elskede lillebror (der heder Milne, lige som forfatteren til Peter Plys).

Mine Tanker

Yuri Kuma har i forhold til Ikuharas andre værker været en meget ligetil historie, uden en masse lag man kan tolke på til evig tid (selv om jeg da har hørt om folk der udviklede teorier om peniskanoner, og så fallos alle vegne), men stadig dybere og mere velskrevet end det meste anime, og med en slutning jeg var meget imponeret over. Jeg har ikke behov for en sæson 2, da den havde en meget god slutning, og Kureha lærte hvad kærlighed i virkeligheden er. Jeg behøver ikke vide om de blev skudt til sidst, for billedet talt er de alligevel døde i det samfunds øjne. Det er vel også uvæsentligt om det hele bare var et eventyr Lulu fortalte sin lillebror.
Kumaria er kærligheden. Så Kureha lærte med Sumika kærligheden at kende, sådan rent bogstaveligt, og med muren har man holdt kærligheden ude af sig selv. Det hele giver mening nu med begivenhederne i fortid og nutid med Kumarias tilstand, Lulu ville have sagt at jeg var klog nu! Jeg kunne finde alle eksemplerne for passe med min påstand, men vælger at tænke at i også kan se det selv. Jeg har ikke så meget mere at sige nu, jeg tror jeg vil læse hvad bloggere omkring nettet har sagt om serien, for at se hvordan de har fortolket den, så jeg kan føle mig rigtig dum, når de har så mange fornuftige ting at sige om den.

Både en planke og geværer!



Ja det ændrer jo egentligt ret meget, det giver god mening for historien. Godt skrevet Ikuhara :)

Denne gang får hun lov til at gå ned af trappen!

Så mange prøvelser hun har været igennem og udsat andre for på grund af en lille egoistisk ønske.

Nu har hun så lært sin lektie.

Er det de 3 vise bjørne?

Er der mon Sailor Moon? Det vil passe med håret i hvert fald!

Nej det var Sumika, jo den var antydet, så jeg er ikke overrasket.

Ah ja naturligvis, Ginko ville være menneske på grund af Kurehas ønske, men kærligheden handler ikke om at tage, men om at give, så endelig giver Kureha og forstår kærligheden.

Henvisning til eventyret. Vi har jo allerede set Ginkos side tidligere.

\o/
Det lovede kys!

Alle folk elsker dansende bjørne!

Næsten alle folk elsker dansende bjørne.





Jeg tror jeg ved hvem det bliver næste gang!


Er det himlen? Nå lige meget, de har hinanden og kærligheden!





Lulu fik alligevel en god afslutning. Det kan jeg godt lide.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar