The Garden of Words - Kotonoha no Niwa

Skomager bliv ved din læst!

Takao Akizuki, en 15 årig gymnasieelev med en drøm om at blive skomager, pjækker fra skole på en regnfuld morgen i den våde japanske sommer, og besøger i stedet i den lokale park for at tegne folks fodtøj. Der møder han en kvinde, der fremsiger et digt da hun går. De mødes igen i parken hver gang det regner og lærer hinanden mere at kende. Men regntiden nærmer sig sin slutning....

Makoto Shinkai er en af de største fremadstormende anime-instruktører i disse år, hvor han især har gjort sig kendt med flotte bittersøde romantiske dramaer som 5 Centimeters Per Second og Voices of a Distant Star. Han er blevet kaldt den næste Miyazaki af mange anmeldere, ikke en fair sammenligning for nogle af dem hvis du spørger mig, deres anime er også ret forskellige, men alligevel en stor hæder.
Jeg havde faktisk helt glemt at han havde lavet noget nyt i 2013 indtil Youtube anbefalede mig en trailer, og så var det ellers bare med at komme i gang med at se denne korte smukke film på 45 min, så folk der venter på at jeg skriver om gammel anime igen må vente en uge mere.

Filmen begynder i den grå og triste regnfyldte betonby, men Takao forsvinder hurtigt ind i den næsten magiske farvefyldte park fyldt med scenery porn. Da filmen jo kun er 3 kvarter lang så går han med det samme under den pavillon hvor kvinden allerede sidder med øl og chokolade. Efter flere møder i parken ser vi dem blive mere trygge ved hinanden og kvinden skifter endda øl og chokolade ud med kaffe og hjemmelavet mad. Men uden for den trygge pavillon har de begge deres problemer og de regnfulde dage med mødet i parken er det der holder dem begge oppe. Regntiden slutter dog og erstattes af den tørre højsommer...

Makoto Shinkai er en af de bedste japanske animatorer i disse år, en del af en meget lille håndfuld instruktører der bliver betragtet fremtidens store mestre og omgivelserne er også noget af det bedst animerede nogensinde hvor man bare sidder og nyder alt der foregår rundt omkring.

Filmen er jo kun 45 min og det mener jeg faktisk er den rigtige længde til sådan en historie her. Tit ser man film der er alt for lange i forhold til hvad de har at fortælle, men her er fokus hvor den bør være, intet rod og benhård kontrol, så man når at forstå og føle med hovedpersonerne.

Normalt ville jeg nok bruge meget energi på at skrive om deres aldersforskel og hendes arbejde, men jeg tænker mere på deres forhold som en slags healing process, der gør dem klar til at stå på egne ben.

Det er ikke en stor film, men det er en god lille film, hvor Shinkai formår at bruge regnen som et effektivt værktøj til at fortælle en historie der ellers ofte ville fejle. Jeg kan lide den her film hvis i ikke skulle have opdaget det. Den ville ikke være gået med en anden instruktør eller som en større film. Der er nok til at Shinkai formår at overbevise mig om historien uden at overgøre det og så heller ikke mere. Selve plottet bliver nok hurtigt glemt igen, men det går nok.

Billedserie hvor baggrundene bliver sammenlignet med det rigtige område http://imgur.com/a/AfIsv og et Wikipedia opslag om den rigtige park http://en.wikipedia.org/wiki/Shinjuku_Gyoen