Kære alle,
Jeg har i alt ydmyghed tilladt mig, at skrive lidt om Dragon Ball (eller DragonBall for de inkarnerede). Jeg beklager, hvis dette ikke helt følger kronologien, men vi kan jo altid senere hen rykke på det.
Jeg vil indlede denne skildring med et forbehold.
I snart 20 år har jeg været kæmpe fan af (næsten) hele franchisen, hvorfor min beskrivelse af serien kan være farvet af det. Jeg vil forsøge, at være så objektiv som muligt, hvorfor jeg håber, at I vil bære over med eventuelle superlativer, som I ikke er enige i.
Med det sagt – lad os kigge på fænomenet (ja, jeg nåede ikke langt).
I 1983, efter en succesfuld periode med mangaen Dr. Slump, begyndte den, på tidspunktet, 28-årige Akira Toriyama, at pusle med nogle ideer til en mere action-orienteret manga.
Ideerne udviklede sig til ”Dragon Boy”, en kort serie, der kombinerede humoren fra Dr. Slump, men var langt mere præget af action.
Samme år påbegyndte han, men afsluttede aldrig, en science-fiction serie ved navn ”The Adventures of Tongpoo”.
Ideerne fra disse to serier ville dog snarest danne rammen om en helt ny manga, som ville påvirke Toriyamas karriere mere end nogen formodentlig havde forventet.
I slutningen af 1984 skete det så, den første udgave af Dragon Ball blev udgivet i det populære magasin Weekly Shonen Jump.
Udgivelsen præsenterede den unge Son-Goku, en naiv og spøjs dreng med en hale, der boede alene i et bjergområde, efter hans bedstefar død. Livet forekom idyllisk for den unge Son-Goku, inden en skønne dag, hvor den smarte bytøs Bulma kiggede forbi – på udkig efter en mystisk kugle, som Son-Gokus bedstefar havde efterladt ham.
Kuglen var blot 1 af 7 magiske dragekugler, som, hvis samlet, kunne fremkalde en mytisk drage, der kunne opfylde 1 ønske!
Dette blev starten til et episk eventyr, der strakte sig over 11 år, 42 noveller, herunder ikke mindre end 520 kapitler (bonus kapitlet medregnet).
Historien, som indledningsvis var inspireret af den kinesiske myte ”Rejsen mod Vest”, indeholdt humor, seksuelle undertoner og fantastiske kamp-sekvenser, samt et rigt og til tider absurd person-galleri, der hurtigt blev til et kæmpe hit blandt de japanske læsere, og står stadig som en af de bedst sælgende mangaer.
Nogen hard-core fans ville endda mene, at serien var profetisk med sin skildring af moderne teknologi – og mantraen: ”less is more”.
Mangaen blev også hurtigt til en anime-serie (1986), produceret af Toei Animation, og seriens popularitet eksploderede. Efterspørgslen havde dog også en uheldig følgevirkning, og en konsekvent brug af ”filler-serier” så dagens lys, omvendt det ikke var den første anime-serie til at bruge dem.
Den oprindelige serie – og efter min ydmyge mening, den bedste af dem – sluttede i 1989, men blev hurtigt efterfulgt af Dragon Ball Z, en langt mere action-præget serie, der fulgte Son-Goku i hans voksne år, herunder hans to sønner (og også barnebarn). Serien blev dog også præget af monotone action-sekvenser, og meget af charmen fra de oprindelige serier forsvandt støt.
Dragon Ball Z udgjorde dog samtidigt klimakset for seriens popularitet, og videospil, dukker, kort m.m. blev solgt i ekspresfart.
Serien sluttede i 1996, efter hele 291 afsnit.
De japanske fans ventede dog ikke længe, før Dragon Ball GT så dagens lys. Serien var mest af alt en spin-off, hvis historie ikke var skrevet af Toriyama selv.
Dragon Ball GT forsøgte, at vende tilbage til de klassiske dyder fra det oprindelige Dragon Ball, men seriens popularitet var allerede begyndt at dale med Dragon Ball Z, og GT sluttede efter 64 afsnit.
Men seriens popularitet i Japan vakte dog også interessen hos de internationale aktører, og Son-Goku kunne pludselig høres på tysk, engelsk, fransk og flere andre sprog.
Dragon Ball var blevet et globalt hit, og blev også medvirkende til, at anime fik en større følgeskare i vesten.
Seriens arv er i dag tydelig. Opbygningen, persongalleriet, og det efterhånden forhadte ”level up” fænomen (som serien ikke opfandt, men blot udviklede i absurd grad) har været medvirkende til at danne rammen for, hvordan action-prægede shounen serier ser ud i dag.
I dette åndedrag kan nævnes One Piece, Naruto, Bleach og mange andre lignende serier, der alle er stærkt inspirerede af Dragon Ball og som alle i deres egen respektive henseende blev/er hit-serier.
Mange af de ovennævnte har dog aldrig formået, at fange charme fra den lille dreng med halen og hans eventyr, der stadig i dag, 30 år efter udgivelsen, finder nye læsere, seere og fans.
Tak til Gogo for indlægget :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar