Den bedste film du aldrig har set!
I anledningen af fredag den 13. vil jeg tillade mig at gå uden for de faste rammer og lave et tidsspring fra 1960'erne og frem til til 1997 hvor denne anime-film fik premiere til en festival i Canada, japanere måtte vente til februar 1998. Man skal jo have en psykologisk thriller en gang i mellem og hvad kan være bedre end Satoshi Kon's instruktør debut?
- Oh yeah, you're no longer a pop idol. You're a filthy woman now
Filmen handler om den unge kvinde,
Mima Kirigoe, der beslutter sig for at stoppe i
idol-gruppen hun er medlem af for at blive en seriøs skuespillerinde. Det gør hende en del af hendes fans utilfredse, deriblandt stalkeren
Me-Mania. Folk omkring hende bliver myrdet en efter en mens hun selv mindre og mindre kan adskille fantasi og virkelighed.Oprindeligt var Perfect Blue en roman, og det var meningen at den skulle have været lavet til en live action serie direkte til video, men på grund af jordskælvet i Kobe i 1995 blev det ikke til noget, i stedet lavede man det om til en kort tegnefilm til videomarkedet, en ova, for at redde nogle af pengene hjem, og først da man var gået i gang med produktionen valgte man at lave det om til en spillefilm.
Prisen for filmen blev 3 mio yen og lyder jo godt nok, men lavet om til danske priser i 1997 var det omkring 175 tusinde kroner (måske omkring 250 tusinde nutidskroner). Til sammenligning kostede Princess Mononoke samme år 2,35 mia yen. Jeg var nødt til at dobbelttjekke budgettet fordi selv om man puttede et nul bagpå ville det stadigt være ufatteligt billigt, men den ser ud til at være god nok.
Ok hvor meget film kan man få for prisen på billig stationswagon?
Svaret er meget! Rigtigt meget endda!
Ja animationen er nogle steder ikke eksisterende hvor et kamera bare panorere hen over en menneskemængde eller en baggrund, eller hvor bevægelse er på et absolut minimum! Men det de har at gøre godt med naturligvis bliver udnyttet til det yderste, så illusionen bevares på fremragende vis alligevel.
Men det er ikke på grund af animationen man skal se denne film, det er på grund af handlingen og personerne. Den er ikke for ingenting blevet sammenlignet med Hitchcock film med sin opbygning af den ubehagelige stemning og dens måde at drive den kvindelige hovedrolle længere og længere ud på vanviddets rand. Jeg ville egentlig gerne skrive mere om plottet, men i sådan en film her tror jeg bare det ødelægger stemningen hvis jeg skrev for meget.
Jeg har set den film en håndfuld gange de sidste 10-12 år, og hver eneste gang bliver jeg stadig ramt af den uhyggelige stemning, der virkelig kører rundt med en mentalt. Normalt ser jeg ikke så grusomme film, men da Satoshi Kon er en mester på sit felt så er det alligevel en god filmoplevelse.
Jeg synes også filmen giver et godt indblik i den japanske idol fandom, heldigvis har vi ikke samme dyrkelse af skrøbelige unge piger i den vestlige verden (*host* Disney Channel). Men det man hører om AKB48 dyrkelse nu om dage er faktisk værre end den dyrkelse man ser i denne film (altså hvis man ser bort fra stalkeren).
Darren Aronofsky købte i forbindelse med A Requiem For A Dream rettigheder så han kunne lave den ikoniske badekar scene, mange folk mener også at var tydeligvis inspireret af Perfect Blue da han lavede Black Swan. Det mener Aronofsky dog ikke selv.
